Om os
Midt i Samsøs billedskønne og idylliske natur finder du os, Samsø Badehotel. Omringet af den smukkeste natur, kort afstand fra vandet, danner vi rammerne for et fredeligt og hyggeligt ophold for dig.
Hos os er det vigtigt, at vores gæster kan slappe af i eksklusive og kvalitetsrige omgivelser. Vores badehotel er derfor også for nyligt blevet renoveret, så vi kan tilbyde vores gæster den bedst mulige oplevelse.
Vi står klar til at byde dig velkommen med åbne arme på vores dejlige badehotel i Samsø – uanset om du skal nyde en smagsoplevelse i vores delikate restaurant, en getaway fra hverdagens stress og jag eller deltage i et arrangement hos os.
Historie
Tilbage i 1906 blev en lille gård bygget, som i dag er det vi kender som Samsø Badehotel. Efterfølgende blev der i 1967 drevet bondegårdspension af de daværende ejere og allerede i 1975 blev der etableret nye værelser med bade- og toiletforhold. Renoveringen fortsatte i 1979, hvor der til pensionen blev indrettet faciliteter som storkøkken og restaurant samt tilbygning med svømmehal, sauna og motionsrum året efter i 1980. Sidste store ombygning skete fra år 1985 og frem til år 2000, hvor pensionatet, Sølyst, nu kunne rumme mere end 50 overnattende gæster.
Det tidligere Samsø Badehotel stoppede dog ikke udviklingen, da de igen i 2008 blev omdannet til et unikt sommerhotel med fokus på grundens mange kvaliteter. På samme tidpunkt, fik stedet sit nye navn Ilse Made – opkaldt efter bronzealder-brønden, der i middelalderen blev til helligkilden Ilse Made. Navnet Ilse Made stammer fra den egetræsforede kilde, som er en af Danmarks enestående og fredede fortidsminder, der kun ligger placeret 500 meter fra hotellet. Man kan den dag i dag gå en smuk tur fra hotellet og helt ned til stranden, hvor man kan se det øverste af den 3.000 år gamle helligkilde.
I 2017 kom Bogen om de danske Badehoteller og en hyldest til disse. Her er Hotel Ilse Made flot beskrevet og illustreret, som en af de danske perler.
I 2021 sker en stor forandring for hotellet Ilse Made, da hotellet får nye ejere og bliver omdøbt Samsø Badehotel – Ilse Made. Med de nye ejere, sker der en række ændringer. Badehotellet er ikke længere kun et hotel – det er i højere grad blevet indbegrebet af stemning, luksus, hjemlig atmosfære og ikke mindst et sted, der danner rammerne for et unikt ophold i fredlige og eksklusive omgivelser.